DGI Storkøbenhavn har for Rødovre Kommune udarbejdet et ”Visionsoplæg for idrætsudvikling i Rødovre”. Det kommer nu ud i offentlig debat.
Præsentationen foregår den 30. marts 2023 kl. 17:00 – 19:00
Rødovre Bibliotek, Store Sal
Rødovre Parkvej 140
Frist for tilmelding 26. marts. Tilmelding via dette link: Præsentation af ”Visionsoplæg for idrætsudvikling i Rødovre.
Endeligt program og invitation udsendes ultimo februar, hvis du er tilmeldt.
Visionsoplægget indeholder analyser og visioner, der kan inddrages i det videre arbejde med at udvikle Idrætsvilkårene i Rødovre både blandt foreninger og borgere.
Visionsoplægget peger bl.a. på:
• At hovedgrebet med tre centrale idrætsanlæg samt mindre næridrætsanlæg omkring skolerne med fordel kan videreføres og udvikles.
• At udviklingsprojekter omkring skoler og daginstitutioner bør være en anledning til udvikling af idrætsfaciliteter.
• At idræt, bevægelse og fællesskab bør prioriteres i forbindelse byudviklingsprojekter.
• At fokus bør flyttes fra tilskuerfaciliteter til deltagerfaciliteter med fokus på børn, unge og særligt pigers idrætsdeltagelse.
• At udbuddet af forskellige idrætsaktiviteter bør udvides til gavn for flere målgrupper og større diversitet i idrætsudbuddet.
• At udvalgte grønne byrum og parker bør tilføres funktioner og faciliteter, som understøtter idræt, motion og fællesskab.
• At faciliteter til spontan aktivitet og selvorganiseret brug med fordel kan placeres op ad faciliteter til organiseret foreningsbrug.
Hvis du vil vide, hvor idrætsfaciliteterne i Rødovre bevæger sig hen de kommende år, er deltagelse i dette møde en god anledning til at blive klogere derom og samtidigt bidrage til debatten.
Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub