4 nye sponsorer optræder på lægterne

Som I alle har bemærket, har vi indgået fire nye sponsoraftaler med Agenda Revision, All Graphic, Danbolig og NÅR. Sammen tegner de sig for 11 windbreakers udendørs de næste tre år. Vi havde i forvejen to sponsorer – Rødovre Centrum og HEAD – så nu er der i alt 6 windbreakersponsorer i Espelunden.

NÅR, Agenda Revision og Danbolig udtaler i den forbindelse:

NÅR: Sporten har evnen til at forene og inspirere

NÅR’s mål er at styrke samfundet og skabe positive oplevelser for alle aldersgrupper gennem sportsaktiviteter. Vi tror på, at sporten har evnen til at forene og inspirere, og vi ønsker at være en aktiv partner i opbygningen af et endnu stærkere og sundere lokalsamfund gennem Rødovre Tennisklub”.
Jens Larsen, Administrerende Direktør.

Agenda Revision: Støtte til lokalsport vigtig opgave for alle aldersgrupper.

At støtte lokalsport og Rødovre Tennis er en vigtig ting. Det er her sammenhold og drømme opstår for alle aldersgrupper”. 
Zeljko Andjezic, Registreret Revisor og Partner.

Danbolig Rødovre: Vi støtter lokalt

Ambitionen hos Danbolig Rødovre er at være den ejendomsmæglerkæde, der støtter Rødovres foreningsliv mest. Derfor er vi enormt stolte og taknemmelige for at kunne støtte Rødovre Tennisklub og dermed også borgerne i vores skønne by.” 
Paulo Fernando Maciel Indehaver, Ejendomsmægler MDE.

NB: Se den roll-up vi har lavet med alle sponsorerne i forbindelse med indvielsen.

De nye sponsoraftaler giver foreningen et økonomisk boost. Det er aftalt med hovedaktør på sponsortegningen sammen med Poul Lundberg, at vi arbejder videre med sponsorpleje og etablering af et egentligt sponsorudvalg efter sommerferien.

God sommer til alle i foreningen

 Vi ønsker alle en god sommer oven på en hektisk start med de nye baner. I løbet af de næste 5 uger afvikler vi en del tennisskoler for juniorer og seniorer. Udbuddet er øget betragteligt for den sidste gruppes vedkommende. Og der er god tilslutning til tennisskoler for juniorer.

I bestyrelsen arbejder vi hen imod en opdateret aftale med Rødovre Kommune om anvendelse af udendørsbanerne i vinterhalvåret. Dertil kommer, at vi i løbet af juli gør status på medlems- og aktivitetsudviklingen i Klubben økonomisk. Vi sender orientering ud, når materialerne har været behandlet i bestyrelsen.   

Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub