Standerhejsning m.m. fredag den 21/4

Standerhejsning og Standerhejsnings Cup fredag den 21. april kl. 17.00-20.00.

Åbning af anlægget udendørs finder sted fredag den 21. april kl. 17.00 – med forbehold for udsættelse i sidste øjeblik fra Idrætssekretariatet.
Åbning af anlægget den 21. april er stadig vores ambition, da HP Tennis på Kommunens vegne gik (meget sent) i gang med klargøring af banerne her i weekenden.
Så vi satser på hejsning af flaget ved klubhuset kl. 17.00 med tilhørende åbningstale for sæsonen ude 2023.
Derefter vil der i klubhuset blive serveret lidt koldt mv. til de medlemmer, der kunne nå det til kl. 17.00.

Standerhejsnings Cup på alle ni baner fra kl. 17.30.
Motionist- og juniorudvalgene afvikler Standerhejsnings Cup for såvel juniorer som seniorer fra kl. 17.30-20:00. Læs programopslagene med tilmeldingsoplysninger ved at klikke således:
Standerhejsnings Cup Juniorer
Standerhejsnings Cup Seniorer
Fra klubhusudvalgets side er der atter i år gjort en stor indsats for at klargøre klubhus m.v. op til udendørssæsonen. Det er vi alle taknemmelige over. 1000 tak til alle, der har været med til at levere denne indsats.
Hvis vejrguderne er med os, går ovennævnte glat igennem. Hold selv lidt øje med udviklingen på anlægget, så I er sikre på, at I får planlagt rigtigt den 21. april.

Nøglekortbrevet udsendes til rettidige betalere den kommende uge.
I starten af denne uge udsender medlemssekretær Elisabeth Jensen nøglekortbrevet til alle, der har betalt kontingent rettidigt i morgen den 11. april. Det tager ca. 5 hverdage for Post Nord at levere dette brev, der jo giver adgang til banerne. Hvis du læser dette og ikke har fået betalt kontingent endnu, skal du skynde dig, for at komme med på udendørsbanerne fra starten. Det er allerede nu muligt at booke baner i bookingsystemet til at spille fra 21/4 kl. 15:00. Hvis det senere viser sig at åbningen bliver udsat, annulleres disse bookninger.

NB: Brug af hallen for vintersæsonen slutter søndag den 30. april ved midnatstid. I år bliver anvendelsen af hallen i udendørssæsonen begrænset, da vi atter skal betale leje. Vi melder endeligt ud om dette senere.

Bestyrelsen