Lukket for vintermedlemsskaber

Over 800 medlemmer i CFR – Stop for tegning af flere indendørs medlemskaber denne vinter.

Atter i 2023 er vi begunstiget af at have rigtigt mange medlemmer (se 10-års oversigts ved at klikke her). I år ender vi formentligt på 845 såkaldte CFR-medlemmer, 4 % højere end 2022 og 44 % mere end i 2014. Og dertil kommer ca. 50 medlemmer fra Aktiv Fritid og RKS.

Trænere, holdledere og junior- og motionistudvalg kæmper for at få plads til de mange aktiviteter, men vi må jævnligt i bestyrelsen sige nej til flere aktiviteter.

Derfor lukker vi for tegning af flere medlemskaber denne vinter fra fredag den 3. november.

Vi ved, at der er omkring 50 medlemmer, der har fået en opkrævning uden at få betalt endnu. Her kan vi kun opfordre jer til at få betalt, så I bevarer chancen for at komme til at spille indendørs denne vinter.

Hvis du er i tvivl, om dit medlemskab er på plads, så kontakt medlemsservice v/Elisabeth Jensen på telefon 40 20 44 42  eller trænerne Einar Schwarz, Marcin Gosieniecki eller Christian Østergaard.

Bestyrelsen