- Går du i 6. klasse og brænder for din sport?
- Vil du udvikle dig yderligere, samtidig med at du passer din skole?
- Så er idrætslinjen på Valhøj skole måske noget for dig?
På Valhøj skoles idrætslinje er der mulighed for træning i skoletiden for udøvere fra alle sportsgrene.
På idrætslinjen er der specifik træning i din sportsgren, hvis du dyrker taekwondo, håndbold, fodbold, ishockey eller kunstskøjteløb. Dyrker du en anden idræt som tennis, kan du søge idrætslinjen på Fysisk træning. Denne linje er for dig, der vil noget med din sport og sammen med udøvere fra andre sportsgrene træner generelle færdigheder inden for bl.a. styrke, smidighed, balance og koordination. For alle elever på idrætslinjen er der morgentræning to gange om ugen i skoletiden og målet er, at denne træning er med til at udvikle dig i din egen sportsgren.
Og det er oplagt, at man ikke bliver noget som tennisspiller uden en god fysik.
Skal du starte i 7. klasse efter sommerferien har du mulighed for at søge om optagelse på Valhøj skoles idrætslinje senest mandag d. 3. april 2017. Kom til informationsmøde onsdag d. 1. marts på Valhøj Skole om optagelse på idrætslinjen på 7. klassetrin i skoleåret 2017/18. Her kan du høre mere om morgentræningen, idrætsklasserne og skolen generelt. Alle er velkomne. Vi holder også informationsmøder i vores samarbejdsklubber.
Læs mere ved at klikke her og deltag i Informationsmødet den 1. marts.