I weekenden deltog klubbens dygtige pigetalent Sofie Vindberg Nielsen i ungdoms-DM i padel i Vester Skerninge på Fyn.
Sofie og hendes faste doublemakker Amalie Grube Andersen blev Danmarksmestre i U18-rækken for piger.
Sølvmedaljerne gik til Amalie Riisager Hansen og Anna Nevada Løndahl Henriksen. Bronzemedaljerne til Camilla Colstrup og Maya Nørup Klünder.
Hjerteligt til lykke med dette flotte resultat, Sofie! Det er bemærkelsesværdigt, at det er første gang, at Sofie stiller op i en padelturnering.
Som bekendt er padel en særlig variant af tennis, der går sin sejrsgang over det meste af verden.
I Spanien er der f.eks. 4 1/2 million padelspillere og 1 1/2 million ”rigtige” tennisspillere!
Læs eventuelt mere på danskpadelforbund.dk
Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub